Sommeren 2021 var startskuddet for Stand-Up Paddle (SUP) i Ribe Roklub.
SUP er en form for surfing, hvor du står på et board med en paddel, som du både bruger til at navigere og komme frem med.
SUP er træning for hele kroppen. Det er muskeltræning kombineret med konditionstræning, og fordi du er alene på boardet, kan du selv bestemme, hvor hårdt det skal være fra gang til gang. SUP er i modsætning til mange andre surfdiscipliner forholdsvis let at lære.
Vi har 5 instruktører, som flere gange i løbet af sommeren arrangerer introkurser med fokus på teknik, sikkerhed og håndtering af udstyr.
Hold øje med hjemmesiden eller Facebook. Klubben råder over boards, nødvendigt tilbehør og obligatoriske svømmeveste, så du kan komme i gang med det samme.
Hvis du er vild med at være på vandet, har lyst til grin og sved på panden, så kom og vær med til endnu en SUP-sommer i Ribe Roklub. Aloha!