Roning i inrigger

I inrigger styrker du både arme og ben med en bevægelse der minder om siddende englehop. Båden er forholdsvis stabil. Det er en social sportsgren, hvor du typisk opholder dig 1,5 til 2 timer på vandet med dine romakkere - hhv. 2 eller 4 roere plus en styrmand. Derfor er der god tid til at skabe venskaber - også når bådene skal klargøres og rengøres før og efter turen.
Ribe Å har mange ansigter og ikke to ture er ens. Men klubben arrangerer også langture på vadehavet og rundt på de danske søer.
Er du til holdsport og elsker du naturen året rundt? Er du måske tilflytter og søger et socialt netværk, så er inrigger den helt rigtige sportsgren for dig.

Inriggere er for personer fra 18 år og op. Inrigger-afdelingen består dels af formiddagsroning (senior-afdeling) og en afdeling for "resten". Uanset om du er ny eller erfaren roer, så vil du ud over de ture der løbende bliver aftalt også kunne deltage i vores rogaranti. Dette foregår tirsdag eftermiddag/aften - det afhænger af, hvornår solen går ned.

Læs mere om instruktionforløbet her.
Læs mere om rogaranti om tirsdagen her.
Læs mere om formiddagsroning her.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Ribe Roklubs inrigger-afdeling.